Dagbog fra corona-karantæne i Shanghai, Kina, den 19. februar 2021.

Dag 10 på karantæne hotelopholdet i Shanghai, og det går stadig godt. Takket være de mange gode råd, jeg har fået af venner, der har været igennem det samme nåleøje for at komme tilbage til Kina, takket været hjælpe-grupper i Wechat. Og takket være mig selv, min evne til at planlægge og strukturere min hverdag, og tænke lidt længere end bare til den næste dag.

Men tilbage til grupperne i Wechat: Gruppen består af pt. 402 personer, hvoraf måske 5 er et fast team af hjælpende hænder, hjerner, og hjerter. De øvrige medlemmer er “rullende medlemmer” som jeg selv, der er på vej til Kina eller er i Kina i karantæne og er i gruppen frem til karantæneperioden slutter, og vi kan forlade vores karantænested. 

Her er gode råd, opbakning og søde tanker til dem, der sidder i deres hjemland og forsøger at finde den bedste vej tilbage til deres hjem i Kina, til dem der er strandet i en mellemlanding, i f.eks. Frankfurt eller Istanbul, fordi deres helbredskode ikke blev grøn efter negativ Coronatest og derfor ikke får lov lov at gå ombord i et fly med kurs mod Kina, og til dem der sidder på et karantænehotel et sted i Kina og føler savn eller er frustrerede. Eller har spørgsmål til karantæne og tiden efter.

De hjælpende hænder, hjerner og hjerter sidder klar til at besvare spørgsmål i gruppen nærmest 24/7. De finder informationer om flyaflysninger grundet positive cases (fly der bringer positive cases ind i Kina kan risikere at blive forment landing i Kina i en periode), de hjælper med at finde steder, hvor man bliver testet for antistof og Covid-19 i lufthavne rundt i verden (teststeder, der er godkendt af de kinesiske ambassader. Kina kræver pt, at du testes for begge dele ved hver landing/flyskift på din vej til Kina, så det kan være et tidskrævende og dyrt forhindringsløb, inden du når frem), de udarbejder og opdaterer guidelines for, “hvilke hoteller i Shanghai man kan ende på” (nej, du kan ikke selv vælge), de hjælper med oplysninger om priser på hotellerne og mulighed for at bestille mad og andre varer på de forskellige karantænehoteller, herunder om du kan få bestilt take-away mad leveret fra en restaurant et sted i byen til dit karantænehotel, til dit værelse (det er ikke tilfældet for mig). De laver idekataloger til, hvordan du kan underholde små børn under en karantæne, og de tilbyder links til virtuelle biblioteker med masser af e-bøger. De holder os også opdaterede om evt. ændringer i retningslinjer og krav til indrejse i Kina udarbejdet af de kinesiske myndigheder; ændringer sker løbende, som I oplever det i Danmark lige nu. De finder oplysninger på, om der har været nogle positivt testede på det fly, du er kommet med. Og det har indflydelse på dit karantæneophold og mængden af PCR tests under opholdet. De ved, hvad du skal gøre, når du udskrives fra karantænehotellet efter de 14 dage, f.eks. hvis du – som jeg – ikke bor i Shanghai. Og hjælper mig med at finde ud af, hvornår jeg kan rejse til Beijing, samt hvad det kræver. Og kan jeg blive ved. De er en overflod af venlighed, hjælpsomhed og viden. 

Mht. min tilbagerejse til Beijing, er reglen pt. den, jeg skal være i Kina i 21 dage, før jeg må rejse videre. Imellem den 14. og den 21. dag, skal jeg igen lade mig Covid-19 teste, inden jeg kan stige ombord på et fly eller et tog mod Beijing. 

Så, det er 14 dages karantæne, 7 dage på hotel og ialt 4 PCR tests – inden jeg kan starte sidste del af min tilbagerejse til mit hjem i Beijing.

Struktur – med variation

Men – tilbage til det med planlægningen og forberedelsen af de 14 dages karantæne:

Folk, der kender mig ved, der bor en lille control-freak inden i mig. De samme mennesker ved også, at jeg er struktureret, næsten så nogen kunne tro, der var noget OCD gemt et sted i mig. Jeg retter på ting, flytter ting, så de ligger “som de skal og plejer”. Orden i tingene.

Jeg elsker udvikling og forandring, og samtidigt har jeg rutiner i min dagligdag, som jeg holder fast i pr. default, de giver mig en struktur og en tryghed. Alt dette har nok vist sig at være en stor styrke. Til at forberede mig på opholdet og til at overleve godt i mit eget selskab.

Gode venner, som har siddet i samme situation som jeg, har gavmildt delt deres ideer:

• “Husk kniv og gaffel, der er kun spisepinde.” – korrekt.
• “Medbring Ajax og en engangsklarklud, du får ikke gjort rent i 14 dage.” – check.
• “Abonner på Mofibo, så du har kilometervis af bøger du kan læse eller lytte til.” – god ide.
• “Strikketøj, gerne tyndt garn og tynde pinde!” – corona-syslerier fra Danmark fortsætter her.
• “En mobil højtaler og et Spotify abonnement, så du kan høre dejlig musik.” – ja, tak!
• “Brød, rugbrød, knækbrød og ost! For maden er ikke værd at skrive hjem om.” – så sandt..
• “Kaffe – du får ingen kaffe på et kinesisk hotel, så tag kaffe og the med.” – jep, vand, kinesisk the, og drikke-yoghurt. Det er hvad du har adgang til.
• “Pak en yogamåtte ned, så du kan lave yoga, meditere.” – ja, der er ro på værelset, men indre ro er bedre. 

Så jeg har været særdeles godt forberedt til de 14+7 dage i Shanghai. Og det er jeg virkelig taknemmelig for. Maden, vi får, er naturligvis kinesisk. Det er ikke nogen overraskelse. Men den smager af det samme, 3 gange om dagen. Grønsagerne er næsten de samme med få variationer, og det dufter ens morgen, middag og aften. Efter 3 dage bad jeg om vegetarmenu i håbet om, at der ville være en større variation på grønsager. Det er blevet lidt bedre, men det er stadig ikke et lille højdepunkt, når maden leveres. Så jeg er glad for at kunne supplere med det, jeg har medbragt – ost, rugbrød, knækbrød, snacks, nudler, chokolade, nødder mv. 

Rutiner er den lim, der får tiden til at gå og dagen til at hænge sammen. 
Variation er flødeskummet, stjernedrysse, der forsøder mit ophold.

Har du læst om mennesker, der er spærrede inde gennem længere periode i fangeskab, har du hørt om vigtigheden af rutiner og struktur – ting, der gør at tiden går, at du føler, du får brugt den godt,  at du ser (synlige, fysiske) resultater af det, du gør og tiden du bruger. 

I rutinerne ligger også variationen: meditation, sjipning, yoga. Planlægning af dagens arbejde, coaching af kunder, opfølgning. Strikning, lydbøger, et afsnit af Badehotellet. Daglig forberedelse og opgaver til et coaching/mental fitness program jeg følger og er ved at blive certificeret i (positive Intelligence.com). Vask af lidt tøj. De 2 daglige temperaturer, jeg skal tage og indrapportere. Og de 3 måltider. 

Alt dette er med til at skabe struktur i mine dage og gode rutiner for krop og sjæl, professionelt som  privat. Som et struktureret menneske er det ikke svært at flytte en dagligdag ind i et lukket rum i 14 dage. Og den lukning, vi har oplevet i Danmark siden 8. december 2020 – og som blev strammet yderligere i starten af januar 2021 – har faktisk forberedt mig godt til at sidde her i mit eget selskab. En social boble på nu max. 5 personer, og med et kig tilbage på næsten et år, hvor jeg har set meget få mennesker, næsten ikke har forladt Kolding kommune, har været meget lidt på cafe, bar, restaurant, og har trasket VIRKLIGT mange kilometer i naturen med venner og familie, ja, da er “saven altså slebet” til at leve i isolation med restriktioner. Det har forberedt mig. 

Det, der for mig er vigtigt i en benhård rutine af daglige professionelle og private gøremål, er – de små luksus-oplevelser, ting der bryder rutinen og strukturen – ting, der overrasker. Igen har de mange måneder i Danmark med lukning af oplevelsesøkonomien måske hjulpet mig lidt her: jeg har lært, hvilke små ting og oplevelser, der giver mig glæde og taknemmelighed. Og jeg har lært at sætte pris på og se det skønne i selv MEGET små ting. 

Luksus i en endeløs række af dage, der flyder sammen er:

• Et lækkert stykke chokolade til kaffen
• Tændte elektriske fyrfadslys om aftenen
• Skøn musik, når jeg sidder og arbejder
• Et (lillebitte) glas vin til at fejre, at jeg er halvejs gennem mit ophold
• En “Facetime” samtale med en god veninde eller ven, der bor her, et sted i Asien eller i Danmark
• En morgensnak med min far
• En ansigtsmaske
• En sektion af Weekendavisen
• En sjippetur
• At skrive på min blog
• Billederne på min telefon – alle mine gode minder fra 2020 og tiden før, da jeg kunne rejse, som jeg lystede i Asien – og minderne om endeløse somre med familien, julehygge, besøg hos venner rundt i Danmark.

En pludselig besked fra en ven, eller et lille “hep” på Facebook eller Wechat er også i min kategori af luksus. Den slags luksus har jeg heldigvis meget af. Det er jeg glad for.

Disruption af rutiner

Og så gør jeg det, at jeg også bryder mine egne rutiner i løbet af dagen: ændrer rækkefølgen i mine gøremål, starter bagfra, som f.eks. i dag, hvor jeg starter dagen med at skrive mit blogindlæg – det plejer jeg at gøre om aftenen, når jeg “har fri”.  Jeg tager fat i arbejdsopgaver, som jeg har skubbet på min to-do-liste igen og igen. Og laver dem nu. Og lader opgaver, som er groet fast, vente. Spiser mine nudler om morgenen og gemmer rugbrødet til frokost. Eller aften. Det kan også noget, at smide rutinerne op i luften, gribe dem og gøre noget andet. 

Struktur og variation. Taknemmelighed og belønning. Det lyder måske helligt og som taget ud af en selvhjælpsbog for personlig udvikling. Det er sandt. Det virker. For mig.   

Overskriften på mit indlæg i dag er norsk. På dansk siger vi “Godt begyndt, er halvt fuldendt”. Jeg synes bare, den norske variant passer bedre til mit indlæg. Derfor 🙂

God dag, “derude”.

Dagbog fra corona-karantæne i Shanghai, Kina, den 2. marts 2021.

Så er det dag 6 efter jeg forlod karantæne hotellet, og jeg har haft nogle dage til at vænne mig til al den frihed. Og hvad så, tænker du måske. Hvad kan man i Shanghai? 

• Kan man gå på bar? Ja. 
• Kan man gå ud og spise? Yes, da. 
• Kan man gå til fitness. Oh, yes. Du skal (nogle gange) bare vise din helbredskode (en QR kode med personlige oplysninger og diverse helbredsoplysninger på mig, siden jeg kom ind i Kina og blev testet første gang), så de kan se du er ok (negativ = grøn).
• Kan man shoppe i shopping malls og butikker? Alt det du orker. Alt er åbent. Alt. 
• Ved indgangen står der måske en vagt og tager din temperatur med en lille “temperaturmåler-dims” (den lyser på dit håndled og tager din temperatur) – og du skal nogle gange også vise din helbredskode. Som skal være grøn, som i “jeg er negativ”.
• Er banker åbne? Ja, du skal blot skrive dit navn, dit tlf. nr. og måske dit pas nr. inden du går ind. Og spritte dine hænder af. Det samme gælder nogle restauranter. Men langt fra alle.
• Kan man køre i metro eller bus? Hele tiden, og som du plejer. Og der er ingen (ingen), der skal se noget eller tage nogens temperatur.

Jamen. Kan man slet ikke “se” Covid-19 i omgivelserne…? 

Jo…Næsten alle bruger mundbind. Men vi ved jo godt, fra Sundhedsstyrelsen og diverse studier, at det alene langt fra er nogen garanti mod Corona. Men altså, pænt mange mundbind, på rette sted, eller under hagen, afhængigt af om man taler i sin mobiltlf., ryger, eller er i gang med at samtale med den, man færdes med. Men jeg synes, der er pæn og god stil hvad angår mundbind. Social distance? Nja…her bliver det noget andet end det jeg er vant til fra Kolding. Noget helt andet. Og det er her, jeg mærker, at jeg bliver lidt pandemi forskrækket: ikke rigtigt afstand på metroplatforme og når vi trisser fra et tog til et andet i de endeløse gange. ikke rigtigt afstand i toget, men hverken når du står op eller sidder ned. Ingen afstand på cafeer. 

Og slet ingen afstand på det offentlige sygehus jeg var på i dag, for at blive Covid-testet. Jeg føler mig meget sikker på, at front-end personalet på sygehuset er vaccineret. 

De udsættes massivt for hundredevis af mennesker, der kommer meget tæt på, som taler til dem – måske nok med et mundbind eller to til at skærme – men overhovedet ikke med noget plastskjold eller andre værnemidler til at beskytte personalet. Så jeg tænker og håber, at personalet ER vaccineret. Men det er vi jo ikke. Altså alle os der færdes på sygehuset og skal testes for alle mulige ting, herunder Covid-19. Mennesker med forskellige uddannelser, forskellige baggrunde, forskellige bopæle….og tæt på, meget tæt på. Når jeg skal trække et nr. for at stå i kø til en Covid-19 test, når jeg skal stå i kø for at betale for min test, når jeg skal tilbage i informationen for at finde ud af, hvor jeg går hen for at blive Covid-19 testet. 

Det eneste sted, der var plastskjold og værnemidler, var faktisk udenfor sygehusbygningen, ved den pavillon eller container, hvor vi blev testet for Covid-19.

Personalet, der testede os, stak deres arme ud gennem to huller i plast/glas montren for at kunne få vatpinden langt nok ned i vores hals til at kunne tage en kvalificeret test, og få vatpinden tilbage i det rette reagensglas med vores navne på. 

Og håndsprit? Det findes slet ikke i samme omfang, som jeg husker det derhjemme. Der er masser af håndsprit på det hotel, jeg nu bor på. Jeg ser ikke så mange bruge det, dog. Og der står en flaske med håndsprit nogle steder, når man går ind på en restaurant eller i en bank. 

På torsdag bliver det spændende. Så har jeg tilbragt 14 dage i karantæne, 7 dage udenfor karantæne, fået foretaget 3 stk. Covid-19 tests, siden jeg landede den 10. februar.  Og jeg må rejse til Beijing. For (måske) at blive monitoreret igen, og (helt sikkert) testet igen.

Tror jeg. Vi får se. 

Dagbog fra Corona-karantæne i Shanghai, Kina, den 13. februar 2021.

Hvordan er det mon at være i isolation, i karantæne i 14 dage? Altså, være i et værelse, du ikke må forlade? 2 uger i dit eget selskab, lige bortset fra den sociale interaktion, du kan få via sociale medier. Nogensinde tænkt på det? Overvejet det? Frygtet det?

Min vej fra Danmark tilbage Kina, mit hjem og min arbejdsplads de seneste 12 år, gik via en hotelkarantæne på 14 dage, efter jeg landede i Shanghai den 10. februar 2021. Så jeg har fået muligheden for at prøve det af. Og i et land, der har håndteret COVID-19 en hel del mere konsekvent og alvorligt end andre steder i verden er det en del af den faste procedure, du skal igennem for at kunne rejse ind i Kina. Hvis du altså har eller kan få et visum og få adgang til at rejse ind. Her kommer den første beretning om min tilbagerejse til Kina i februar 2021.

Kina lukkede reelt grænserne for indrejse af udlændinge i marts 2020, hvor visa blev suspenderet. De begyndte at lempe lidt på grænselukningen i juni og juli samme år, og indførte karantæne ved indrejse. Lempelsen blev øget en smule i det tidlige efterår 2020, stadig med karantæne ved indrejse. Og i februar 2021, op til det kinesiske nytår er grænserne fortsat holdt åbne, og fortsat med karantæne. På grund af den megen rejseaktivitet, der normalt er i Kina under det kinesiske nytår, er der samtidigt skruet op for restriktioner og anbefalinger. Og karantæne. For at kontrollere smittetal og begrænse spredning. For at få lov at gå ombord på et fly til Kina, skal du – udover et lovligt visum – have en negativ COVID-19 test og antistof test (taget på klinikker godkendt af den kinesiske ambassade i Kbh.). Begge tests må – selvklart – ikke være mere end 48 timer gamle. Du skal uploade dine testresultater, kopi af pas og visum i et elektronisk system, så de kan godkendes af den kinesiske ambassade i Kbh. Og først og kun, når din helbredskode er grøn (godkendelse fra den kinesiske ambassade i Kbh.) og du indtaster helbreds- og rejse oplysninger i et andet system samt tager kopi af den QR kode, der genereres, får du lov at checke in med flyet mod Kina. 

Det 14 dages ophold i karantæne på et særligt karantæne-hotel, skal tages for pålydende: det er isolation i et hotelværelse i 14 dage. Jeg må ikke gå ud (undtagen når jeg åbner døren for at tage et måltid mad eller skaffe mig af med affald, 3 gange om dagen). Her er ingen slinger i valsen: det er karantæne, dvs. isolation.

Nå da, tænker nogen.

Kan man så ikke lige gå en lille tur på gangen ind imellem? Nej. Hvad hvis man vil ryge, kan man ikke gå ud? Nej. Hvordan får man så frisk luft? Hvis du er heldig, har du fået et værelse, hvor vindue(r) kan åbnes. 

Jamen, hvad med rengøring af værelset? Den klarer du selv. Hvis du altså har taget rengøringsmidler med i bagagen. Og tøjvask? Du har masser af tid til at håndvaske, hvis du har vaskepulver eller sæbe, du kan vaske i.

Men, hvad med maden, hvad nu hvis man ikke bryder sig om den? Bare ærgerligt. Der serveres 3 måltider om dagen. Gedigen, simpel kinesisk mad med ris, spisepinde og en plastik ske. Vil du hellere spise noget andet, så har du forhåbentligt pakket noget ned i din bagage. Hvis du er heldig (meget heldig), kan du bestille take-away mad, der leveres til hotellet og bringes op til din dør. Eller du kan bestille anden mad i karantæne-hotellets restaurant, der leverer maden til din dør. Det er dog langt fra alle karantæne hoteller, der tillader take-away. På de fleste karantæneopholdssteder kan du købe ind online, så (måske) kan du købe noget af det, du savner (Nescafé, bestik, brød, nødder, sodavand, chokolade, vin, snacks mv.). Hvis det er pakket ind efter forskrifterne.

Hm. Men hvad så med noget træning, altså motion? Igen er det en rigtig god ide at pakke noget ned i bagagen – en yogamåtte, et sjippetov, nogle håndvægte – alternativt kan du (forhåbentlig) købe det online og få det leveret. 

Hvis nogen tænker, at man ikke har taget COVID-19 alvorligt i Kina, så kom bare og se selv:

Vi transporteres i en bus til et hotel. passagerer er alle kommet med det samme fly. Ved indrejse skal vi igennem en række screeninger: jeg downloader helbredsapps og registrere oplysninger om min person, mit helbred og naturligvis min rejse hertil. Hvor jeg har været indenfor de seneste 14 dage, inden jeg rejste til Kina. Jeg får taget min temperatur. Og bliver (naturligvis) PCR testet i lufthavnen.  Alt dette foregår i et isoleret slusesystem, hvor kun de personer, der forlader et udenrigsfly, går igennem. Alt personale bærer værnemidler. Alle holder afstand. 

Karantænen på hotellet er ikke frivillig. Den er tvungen. Og den skal tages for pålydende: ingen kan slentre over på Mac D for at købe et par burgere. 2 gange om dagen skal vi tage vores temperatur og indrapportere den via a QR-kode til et sundhedspersonale, som har checket os ind på hotellet. Og der følger min. endnu en PCR-test, inden vi forlader hotellet. Forhåbentligt efter 14 dage. Jeg var heldig: der var ingen på flyet jeg kom med fra Kbh., der testede positivt i PCR testen. Er det tilfældet, steppes sikkerheden – naturligvis – op, og der foretages PCR tests flere gange. 

Hotellet kan du ikke vælge. Det får du tildelt. Og du betaler naturligvis selv. Også for de PCR-tests og andre sundheds-checks (temperaturmålinger), som karantæne opholdet omfatter. 

Jeg er på dag 4. Det går fint. Men har jeg har også, som du måske kan ane, været en smule forberedt og har planlagt og købt ind derefter.